Online Pomodoro Timer til 25 minutters ren koncentration

Online pomodoro timer

Hvad er Pomodoro metoden, og hvorfor er uret en tomat? I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan benytte denne glimrende metode til at strukturere din arbejdsdag og klare projekterne til studiet.

Hvad betyder pomodoro?

Pomodoro betyder tomat på italiensk, og det var også i Italien, at Frederico Cirillo opfandt pomodoro teknikken.

Hvad er pomodoro teknikken?

Cirillo kom op med metoden, da han var studerende. I den forbindelse styrede han sin studietid ved hjælp af et køkken ur, som er designet i form af en tomat. Teknikken består af fire trin, som du kan se nedenfor.

Trin 1 – Hvilken opgave skal klares?

Vælg opgaven, som du skal klare. Det er ikke vigtigt at det er et stort eller lille projekt. Faktisk er det en god ide at dele din opgave ind i mindre dele, som du ønsker at fokusere på.

Trin 2 – Sæt din pomodoro timer til 25 minutter

I trin 2 skal du sætte din timer til 25 minutter. Hvis du ikke har et køkkenur i form af en tomat, et æg eller i et andet design, kan du med fordel erstatte det med en digital pomodoro timer. Du kan også sætte en alarm på din smartphone. Når du har indstillet uret, handler det om, at du arbejder i 25 minutter på den opgave, som du har valgt. Det er vigtigt, at der udelukkende er tale om en opgave, så du kun er fokuseret på den opgave. Du må ikke lade dig forstyrre i de 25 minutter, og her handler det om at lære disciplin. Bare rolig, alle kan lære disciplin. Glem alt om multitasking. Du skal blive siddende i 25 minutter, mens du fokuserer på din opgave. Derfor kan du ikke lige kigge i køleskabet om der er en god snack, ringe til en ven, sætte en maskine med vasketøj over, svare på en mail eller lignende. Hvis du har tendens til at være glemsom, kan du med fordel have en notesbog ved siden af dig, hvor du kan skrive sidetanker ned. På den måde er du sikker på, at du ikke glemmer noget, samt at du fokuserer på din opgave.

Trin 3 – hold en pause på 5 minutter

Når din online pomodoro timer, din app, din telefon eller lignende ringer, og de 25 minutter er overstået, skal du holde en pause på fem minutter. Husk eventuelt at notere hvor langt du er kommet med opgaven. Du behøver ikke at have gennemført den, men det at du fysisk sætter et hak under opgaven, beviser overfor dig selv at du har gennemført 25 minutter uden at blive distraheret. Herefter kan du holde en pause på fem minutter, hvor du kan strække ud, gå en tur rundt i huset, hente en varm kop kaffe, eller lignende. De fem minutter bruges til at afkoble hjernen og slappe af, så fokuser på aktiviteter, der opfylder det formål. Når du har gennemført pausen, skal du starte på ny ved trin 2.

Trin 4 – en lang pause efter fire omgange med dit pomodoro ur

Metoden består af fire omgange med 25 minutter og de dertilhørende fem minutters pause. Det vil sige at de fire pomodoros i alt dækker over 2 timers arbejde. Når du har gennemført fire pomodoros, er det meningen at du skal holde en længere pause på 20-30 minutter. Her kan du spise noget mad, lytte til en afslappende podcast, læse en bog, klare en HIIT-session med sport eller lignende. Når den halve time er overstået, kan du starte en ny cyklus med fire pomodoros.

Hvad bruger man pomodoro metoden til?

Ifølge Cirillo hjælper teknikken med en timer til at vinde kampen mod uret, når du skal gennemføre en opgave som fx at skrive et projekt færdigt. Det hjælper også, når du skal lære en ny egenskab. Man kan endda gå så langt at sige at et pomodoro ur hjælper med at forebygge stress. Generelt er teknikken glimrende til at strukturere arbejdsdagen, og dette gælder især, hvis du arbejder hjemmefra, hvor der kan være mange distraktioner.

Ekspert udgaven af metoden

Når du har lært at mestre teknikken, kan du lege med de forskellige elementer i metoden. Du kan justere en pomodoro-session til at være kortere eller længere end de oprindelige 25 minutter. Det vigtigste er, at du tilpasser metoden, så du er fokuseret og uforstyrret, når du sidder ned og klarer en opgave.

Brug en online pomodoro timer

Der er som sagt digitale udgaver af det traditionelle tomat køkken ur. Du kan bruge denne online pomodoro timer, til nemt og hurtigt komme i gang med teknikken. Du kan også vælge at downloade en pomodoro timer til din computer og telefon, så du ikke skal holde øje med din web browser, når du bruger teknikken. Husk eventuelt at sætte din smartphone til flytilstand, hvis du bruger den til at time tiden. På den måde undgår du at blive fristet af notifikationer.

Husk på at øvelse gør mester

Vær ikke for hård ved dig selv, når du bruger metoden for første gang. Giv heller ikke op for hurtigt. Husk på at øvelse gør mester, og at alle kan lære at være disciplinerede.